Daværende P&T´s beføjelser?

Der går mange historier om hvad P&T i gamle dage gjorde.

Bla. at de konfiskerede udstyr og uddelte bøder. Det har jeg meget svært ved at tro.

Med mit kendskab til jura, så er det kun politiet og retten, der kan udskrive bøder.
Ellers er det afgifter (P-afgift, kontrolafgift ved manglende billet osv)

Ligesom det kun er retten, der kan konfiskere. Politiet beslaglægger "kun" mhp. senere konfiskation i retten. Der kan godt udenretsligt konfiskeres, men kun med samtykke.

Er det bare en masse gammelt sludder, når folk påstår at de har fået konfiskeret udstyr af P&T og fået bøder af samme ? Eller var et i virkeligheden politiet, der stod for bøderne og konfiskationen ?

Det er mig en gåde, hvis nogen har fået konfiskeret udstyr og en bøde af en tilfældig P&T mand, der ikke aner det fjerneste om Jura. Ligesom det er mig en gåde hvis nogen er gået med til at betale bøden uden at have været forbi retten.

Hilsen Per

Svar til #1:
Fødevarer kontrollen uddeler da vist også bøder til den snavsede bagerbutik ???
Hilsen Martin

Svar til #1:
Jeg fik konfiskeret noget modificeret CB udstyr i starten af firserne.

P&T afhentede udstyret og kontrollerede det, og overgav så sagen til retten.

900,- i bøde.

Så hævnede jeg mig også og blev radioamatør :-)

Svar til #1:
Hej Per.
Jeg ved ihvertfald at P&T i gl. dage kom uanmeldt, og kunne konfiskere udstyr. Men jeg mener samtidig, at de i disse tilfælde havde politiet med. At man så har ladet dem gøre det, er en anden sag; for som du skriver, så skal det for retten. En bøde skal også for retten, hvis du ikke samtykker, men kaldes det en afgift, kan den umiddelbart udstedes.
Jeg har dog selv haft P&T inde på livet i 1982. og 1985.
I 1982 oprettede jeg et kabelnet til en flok naboer, og distribuerede videofilm live hver aften i et års tid. En dag blev jeg kontaktet telefonisk af en af P&T's kontrollører, som kunne fortælle, at han havde været på min bopæl, og jeg fik kort den besked, at enten stoppede jeg NU, eller også ville jeg med sikkerhed komme i vridemaskinen, så jeg lukkede omgående ned.
I 1985 solgte jeg satellit anlæg, velvidende at dette var ulovligt iflg. dansk lov. Blev igen ringet op, og skulle enten ansøge om en tilladelse eller stoppe omgående. Da jeg så småt levede af det, ansøgte og fik jeg tilladelse til at demonstrere anlæggende, og senere at sælge disse.

I begge tilfælde ved jeg, at jeg er blevet anmeldt af en 'dejlig' medborger eller en konkurrent.

Men som nævnt, så var de på stikkerne dengang.
Jeg klarede dog frisag i begge tilfælde.
Som radioamatør siden 1968 har jeg aldrig haft opkald eller besøg af dem.

Det der sikkert er gået galt for nogle i de gode gamle dage er, at når det banker på døren, og en embedsmand står udenfor, så lukkede man dem ind og faldt på knæ.

men det er svært; forleden blev jeg standset af en civil politimand, og jeg havde kørt ALT for stærkt på motorvejen. Efter en snak på måske 10 minutter, nøjedes jeg med en løftet pegefinger.
Politimanden var omkring min alder, ca. 60 år., - havde det været en 'ny' betjent, som havde standset mig, havde udfaldet nok været en hel anden.? Sådan er livet; nogle embedsmænd kan man tale med, andre er helt hysteriske..
Go' weekend.

Vy 73' de OZ2DQ - Ole.

Svar til #1:
Jeg ved med sikkerhed at i starten af 90'erne havde "P&T" eller som det hed på det tidspunkt "Telestyrelsen" ikke hjemmel i loven til at komme ind på folks bopæl. Hvonår den hjemmel forsvandt ved jeg ikke. På det tidspunkt var der "kun" ´hjemmel til at foretage kontrolbesøh hos licenserede radioamtører. Jeg ved også at gennem fireserne og halvfemserne skete en opstramning af lovgivningen på området. Konfiskation af udstyr fandt sted. Jeg har ikke selv oplevet det men jeg kender mange der har haft det tæt ind på livet. Lovgivningen på området var ret "gumiagtig" og havde paragrafer der mildesttalt ikke vil kunne holde til en moderne retsag. Man skal huske på at den kolde krig stadig var igang og f.eks. tildeling af licens til en ikke dansk statsborger kunne foranledige indhentelse af godkendelse af "anden myndighed" uspecificeret og uden klage mulighed. Hvis man vil klage så var det eneste mulighed justitsministeren. Det prøvede jeg med hjælp fra Hanne N. som på det tidspunkt 1980 var formand for EDR Kbh, afd. ( Tak Hanne!). Alt det foregik i Marius Jakobsens tid da han sad ved roret i Teleinspektionen. Heldigvis for os alle så er der kommet mere ordnede forhold til glæde for alle. Men det er rigtigt i 70'erne og delvist i 80'erne behøvede man ikke at tage til sydamerike for at finde bananrepublik lignenede lovsæt. Vi have det selv...
Hilsen
Istvan

Hej
Jeg kender en som også er bruger af siden her som arbejdede for P&T som arbejdede med støjsager og tjek af radio udstyr og konfiskation af ulovligt udstyr... Har set nogle af rapporterne fra slutningen af 70erne og bygyndelsen af 80erne :-) Meget sjov læsning hi hi

/Daniel

Svar til #1:
I midt 90´erne købte jeg et gammelt AP radioanlæg af en vognmand. Da jeg ankom for at hente det og bad om at få en demo, måtte han med beklagelse fremvise en kabelende til anlægget, med en plombering på, med teksten: Plomberet af Telestyrelsen. Årsagen husker jeg ikke længere..... Så de må have arbejdet i "marken" under en eller anden form førhen, så helt nonsen er det vidst ikke.

I 80´erne var det også ganske almindeligt at få randsaget sin bil for ulovligt walkiudstyr. De gange jeg har været ude for det, var dog i forbindelse med § 77, som var ret almindeligt dengang.

Svar til #7:

Jeg har også fået ransaget min bil og lastbil samt fået konfiskeret walkier i firserne. Kan ikke huske bødens størrelse men ny walkie med endnu mere smæk blev indkøbt meget hurtigt.

Svar til #1:
Overordnet set er det nok vigtigt at forholde sig til såkaldte udenretslige afgørelser. Dette er intet nyt, og styrelser, kontrolorganer har brugt denne form gennem dekader af år. Og er man ikke tilfreds med en udenretslig afgørelse, kan den altid forelægges til dom.
Ofte kan det betale sig at acceptere en udenretslig afgørelse. Styrelser, kontrolorganer har ingen idé i at træffe afgørelse, der ikke kan holde til en retslig afgørelse, hvorfor de oftest holder sig i underkanten med hensyn til sanktionsmidler.
Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til Politiets rolle, og til stadighed erindere sig, at ITST ikke udelukkende består af et hold tekniske eksperter, men en hel stab af jurister.

Før og nu problematikken:
Før, jeg husker ikke i hovedet årtallet, var det forbudt bare at besidde udrustninger, der kunne anvendes ulovligt.
Nu, er det tilladt at besidde, men ikke anvende udrustninger, der kan anvendes ulovligt..
Derfor er praksis, procedurene ændret tilsvarende.
Der er i dag intet lovgivningsgrundlag for beslaglæggelse, men derimod lovgivningsmæssigt grundlag for at stoppe udsendelserne.
Før i tiden var ITST bemyndiget i lovgivningen til at konfiskere ulovligt grej, men som alle udenretslige afgørelser var, er det intet til hinder for retslig prøvelse. I enkelte tilfælde gjorde ITST brug af Politietaten til selve adkomsten.

Adkomst:
Lovgivningen om adkomst er gennem tiden skærpet, således, at der skal vægtige argumenter til inden ITST må tiltvinge sig adgang. I sådanne sager kan ITST anvende Politietatens hjælp til adkomst. Og er tiden ikke til det, kan adkomst stadig foretages uden foregående retslige tiltag, Dommerkendelse. Men foretages sådanne skridt, skal skridtet uden unødig forsinkelse bringes for ret af ITST.

Alt i alt har man flyttet ITSTs indsats fra at fare rundt for at opsøge eventuelle ulovligheder til udelukkende at koncentrere sig om forstyrrelser. Men lovgivningen er en rammelov, så hvis forholdene skulle tilsige det, kan Ministeren, iværksætte et mere alment tilsyn.

Svar til #9:
Når et radioapparat blev taget med, så var det ikke konfiskation.. Har desværre set sådan en seddel.... Men det er en kvittering på at det tages med...
Sandsynligvis foretager de en måling på laboratorium.. for at kunne overgive sagen til politi/retsmyndighed... Her kan kravet så være bøde og konfiskation....

Hvordan tingene ser ud nu, er der vist ikke mange der kender til....

Svar til #10:
Jeg tror en gennemlæsning af: "Lov om rettens pleje" vil sætte tingene mere på plads med hensyn til hvem og hvorledes vores retssystem er opbygget.
Der er bl.a et helt kapitel om beslaglæggelse (konfikation).
Derudover er glimrende beskrevet anklagemyndighedens funktion, dens opbygning mv.
I flertallet af sager om radioforstyrrelser er der ikke behov for en politimæssig efterforskning. Anklagemyndigheden, oftest Statsadvokaturen, kan sagten på baggrund af Styrelsens raporter, rette påtale og udfærdige anklageskrift. Derudover kan der i enkeltsager opnås mulighed for, at en anden offentlig myndighed selv kan optræde som anklagemyndighed eller være den faste anklagemyndighed behjælpelig.

Styrelsens nutidige embedsmænd er ikke født med et særligt gen, der tilsiger dem at være alt andet end behjælpelige med at få forstyrrelser minimeret eller klager afvist som grundløse. De er ikke bussemænd!

Svar til #1:
Kære Per
Du har ret i din antagelse. Historierne vil jeg dog ikke kalde "sludder", men en almindelig ikke juridisk kompliceret gengivelse af, hvordan indgrebet føles for den enkelte, der har prøvet det.

Da jeg var ung, radiointeresseret og fik interesse for walkie Talkie, skulle de være P&T Godkendt, og som sådan med en udgangseffekt på 0,1 Watt (skriver eethundrede millewatt), og de kostede i DK i 1968, kr. ca. 1000dkr. I Sverige var effekten på en af Televerket godkendt samme model 0,5 watt til den halve pris i Malmø.

Som ung 16 årig købte jeg så en Tokai Walkie 2 kanaler i Sverige. Det skulle jeg ikke have gjort, da P&T en lørdag aften ringede på mine forældres dør, mens jeg selvfølgelig var i byen.

Min far blev præsenteret for en venlig anmodning om at lade P&T få adgang til sønnes værelse. Hvis ikke ville politiet blive tilkaldt, og den fornødne retskendelse anskaffet. Med denne venlige anmodning lukkede min fader P&T folkene ind, og på mit skrivebord blandt loddekolbe og komponenter fandt de min dejlige Tokai Walkie Talkie, som de straks kunne se ikke var godkendt af P&T.

De tog den så med og afleverede pænt en kvittering og oplyste at sagen ville blive overdraget til P&T´s jurister og derefter til politiet.

Sagen endte i retten med et krav om konfiskation og bøde på kr. 600,-

Dommeren nedsatte bøden til kr. 150,-, og beklagede at han måtte følge P&T´s krav om konfiskation, selvom jeg foreslog af Fa. Poulsen i Glostrup kunne lovliggøre den og sætte P&T skilt på.

Donneren i Glostrup sagde, at hvis jeg interesserede mig for den slags var der en mulighed for at blive radioamatør.

Jeg læste derefter jura og fik licens.

Det var så min historie, som ikke er andet "sludder" end at jeg stadig har kopi af dommen, som jeg ikke mere er ked af.

Opfattelsen var dog, at det var P&T som fik den konfiskeret og gav mig en bøde, trods de juridiske mellemregninger.

Vh. Erik

Svar til #12:
Præcis som beskrevet fungerede det i 70erne. P&T kunne komme på kontrolbesøg. Man kunne nægte dem adgang, men så mødte de op med dommerkendelse og politi. P&T tog udstyret med til kontrol, og hvis der var uregelmæssigheder ved grejet blev sagen overgivet til politi / domstol. Udstyret kunne så derefter konfiskeres og "synderen" bødefældes.

Jeg havde dengang en walkie, modificeret til hele vilde 5 w , placeret i hanskerummet. Derudover havde jeg en tom kasseret station synligt ophængt i bilen. Ved en trafikkontrol påstod en emsig betjent at min walkie sikkert var ulovlig, og at han derfor ville sende den til kontrol hos P&T. Han afmonterede derefter den ubrugelige radio, som var forsynet med både antenne og strømkabel. Jeg fik en kvittering og en besked om at jeg ville høre nærmere.
Ca 14 dage senere blev jeg ringet op af en betjent , som sagde at jeg kunne komme ind på stationen og hente min radio.
På stationen overrakte den vagthavende mig walkien, og med et stort grin fortalte han mig, at nu var den undersøgt af P&T, som ikke havde fundet noget ulovligt. Dog havde den visse mangler på vitale dele.

Mvh Erik

Svar til
som gammelt walkievrag er jeg også blevet snuppet...
kun retsvæsnet havde/har lov til at udstikke det retslige efterspil efter et prominent besøg...
basta...

Vy 73 de oz1cys

Svar til #1
Hej
Arbejdstilsynet kunne også udstede bøder tilbage i tiden, så hvorfor ikke også Telestyrelsen,
Men de bøder der i walkie-tiden blev givet blandt mine venner var så af politiet der konfiskerede udstyret på vejen under f.eks trafik-kontrol for enten manglende P&T skilt på radioen eller mistanke om konstruktive ændringer, og så var det jo efterfølgende P&T de sendte udstyret til kontrol ved, og den efterfølgende bøde kom så.

Svar til #15:
AT kan da stadigvæk give såkaldte administrative bøder.

Svar til #15:
Hej Morten
Som tidligere ansat i Arbejdstilsynet (AT), som jurist, i perioden 1982 - 2006 kan jeg bekræfte, at AT i 1990erne (orker ikke slå den nøjagtige dato op) fik lovmæssig mulighed (hjemmel) til at udstede administrative bøder, uden at sagen først skulle gå til politi og domstole.

Anerkendte virksomheden ikke bødeforlægget blev sagen sendt til politi og så domstol. Anerkendte man bødeforlægget, men betalte ikke, da gik sagen til inddrivelse ved politiets bødekontor.
Det drejede sig om de virksomheder, som ikke havde en sikkerhedsrepræsentant eller en arbejdspladsvurdering (APV), eller lod ansatte køre gaffeltruck uden certifikat m.m.

AT har i dag stadig muligheden, men politikken om hvornår den anvendes ændres med de forskellige politiske regeringer. Nærmere kan ses på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk

Da den borgerlige regering trådte til efter valget i 2001 havde man (Birthe Rønn) særligt fokus på de forskellige myndinheders hjemler til indgreb ved tilsyn og kontrol, da Venstre mente det var i strid med Grundlovens bestemmelse om boligens ukrænkelighed.

De forskellige myndigheder fik i 2002-2004 justeret deres regler for kontrol i den anledning. Man vedtog en særlig retssikkerhedslov, som skulle begrænse myndighedernes magtudøvelse. Bl.a. skulle myndigheden i god tid inden et kontrolbesøg (14 dage) varsle et besøg, hvis man havde formodning om, at et sådant kunne ende med en sanktion (straf).

Hvis AT så en person på taget af et privat hus i færd med reparation, skulle AT anråbe personen ude fra offentlig vej, og forespørge om det var erhvervsmæssigt eller pågældendes eget hus. Var sidstnævnte tilfældet, måtte AT gå igen og lade politiet om opgaven.

Arbejdsmiljøloven gælder også privates arbejde i eget hjem, men AT blev frataget hjemlemn til at skaffe sig adgang uden retskendelse.
Sikkert til megen glæde for de håndværkere, som udfører "sort" arbejde. :-)

Man kan forestille sig, hvor meget ulovligt der var tilbage, efter en sådan varsling. Mon ikke alle fik ryddet op, sat "plumpen" i radioen eller lagt den ulovlige i skuffen og den lovlige frit fremme til kontrol.

Jeg ved AT fortsat fik lov at komme uanmeldt fortsat, da AT historisk fra tidernes morgen har en særlig hjemmel til uden retskendelse at kunne føre kontrol med arbejdsmiljøet, men ikke alle myndigheder fik det lige let, herunder vistnok IT - Styrelsen, som blev lidt mere tandløs over for kontrol af radioanlæg.

Jeg har dog ikke sat mig præcis ind i, hvilke regler og praksis IT Styrelsen blev nødt til at ændre på.

vh. Erik

Svar til #17:
dr Erik

Grundloven § 72:
"Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse."

Og for så vidt gælder indenfor radioområdet, er netop § 44 en af de love, der hjemler en særegen undtagelse:
http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx? id=124962

Hvorfor Birthe Rønn ikke brugte samme mulighed indenfor AT-området, kan man kun gisne om.

mvh
Allan

Svar til #18:
Hej Allan !

Der skal VIRKELIG meget til, før § 44 kan tages i anvendelse. Jeg fortolker den nærmest som Straffelovens nødret - og i den situation har ALLE alligevel adgang til et givent sted.

Fordi du laver striber på naboens tv, eller gør at han Intet kan høre på sit stereoanlæg eller blokerer for han strådløse netværk - giver på ingen måde ITST adgang til dit hjem uden retskendelse.

Der skal være forstyrrelser af apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred - og det skal være konkret.

Så det er noget med indstråling i pacemakere eller lign. vi skal op i før de skal have adgang.

PEr

Svar til #19:
Jeg gider ikke svare dig du vil bare have underholding, det får du ikke her !!

Bjarne de oz3n

Svar til #20:
Ingen har spurgt om din mening.....!

Svar til #19:
Du tager grundigt fejl i Straffelovens §§ 13 og 14. Det eneste de omtaler er at man i en straffesag kan fritages for selve straffen, ikke retssagen.

Der i mod åbner §44 i radioloven, netop mulighed for at embedsmænd kan skønne fejl, uden retsligt strafbart forhold.

Svar til #22:
He he - jeg tror vi taler forbi hinanden.

Jeg er enig i din betragtning om nødret og nødværge.

Der skal meget mere til end simple forstyrrelser (jf. § 44) før itst, SKAL (kan kræve) have adgang til folks hjem.

Som der står: " hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred"
Så meget skal man altså forstyrre før de kan kræve at komme ind til dit radiogrej. Er dette materielle krav ikke opfyldt har de ingen ret til at komme ind på din matrikel.

Bemærk jeg forholder mig kun til den juridiske del - ikke om hvad der er ret og rimeligt :-)

/Per

Svar til #23:
Er der ingen af jer som har overværet et foredrag med den legendariske telegrafinspektør S.E. Jensen som i halvfemserne tog rundt i klubberne og fortalte om hvad P&T egentligt lavede.??

Det var saftige historier, og nogle af de konfiskerede apparater blev faktisk udstillet på P&T museet i sin tid. :-)

Svar til #24:
Har været til et sådan møde, i firserne... Husker ikke om det var SE Jensen.... Den anden var Henning Poulsen. der dengang manglede et par fortænder...


Gad vide om der på museet står om da de fik polititilhold mod at besøge en bestemt adresse....

Svar til #25:
For mange år siden, ja det ligger nok tilbage i 1992, der sad jeg en aften og hyggede på 27.555 med nogle af de gamle gutter. Kl 22 ca, ringede det på døren, og en stemme sagde' godaften det er fra P&T vil du være venlig at lukke op! Jeg smed min radio ud af vinduet fra 3 sal, lukkede vinduet, og lukkede dem ind. Da det forsigtigt bankede på døren, stod to af mine gode venner og grinede! Det gjorde jeg IKKE! Radioen overlevede, da der heldigvis var et blødt bed dernede. Radioen var løvrigt en Superstar 3900... Det nummer lavede de aldrig mere!

Svar til #26:
hehe
Jeg kender en fisker.....
Han havde en radio.... intet navn på den... og ingen skilt...
men AM og SSB...
Han lå i havn... P&T kom om bord.... De kiggede på radioen og sagde: Den radio er vist ikke lovlig?
Er den ikke lovlig? Så vil jeg ikke have den ombord... og så kylede han den i havnen...
Det at der ikke var navn på... og ikke et populært mærke, så var det svært at påstå hvad det var for en radio....
Senere var det så ikke WT der var spændende... har hørt fiskeren senere på 70 cm amatørfrekvens...

Svar til noget

Det kunne være morsomt at skrive om P&T´s hærgen gennem 70 og 80´erne.

Vores firma have gennem mange år en import af Tokai og senere, da vi lavede firmaet Zodiac også disse i en del år.
Vi havde P&T folk på besøg, når de havde snuppet en WT der gav 110 mW og kun måtte give 100 mW, ja ups. Det havde de målt på deres eget lavet Watt meter. At vores HP Watt meter viste 90 mW var de ligeglad med.
En formiddag sad jeg i firmaet og trimmede på et lille PA trin der skulle køre sammen med min hjemmebyggede 10 meter FM station, ind kom 2 P&T folk, en ung og en ældre, den ældre afleverede en WT der gav for meget, det var en Tokai TC55 der var gået i lås og sendte med 5 Watt.
Den unge snuppede mit PA trin, da han sagde det var ulovligt, jeg fortalte ham at han var et klapøre og ikke kende til reglerne, når jeg skulle bruge det på 29 MHz, han mente det var for tæt på 27 MHz og puttede det i en plastik pose og plomberede det.
Lidt senere kom den ældre han til os og spurgte hvad han havde gang i, jo han havde snuppe et ulovligt PA trin. Den gamle sendte ham ud i bilen og pillede PA trinnet ud af posen, og undskyldte.
Men gennem rigtig mange år var det ikke småting man kom ud for.

Svar til #28:

Det er rigtig sjovt med disse historier.
selv har jeg ikke mødt P&T direkte, men har mange gange været kontroleret af Politiet i forbindelse med razzia på vejen.

De ransagede lastbilen flere gange uden af finde mit PA-trin som var monteret under sædet. Det var godt gemt der men man blev lidt lun bag i når man tastede for længe af gangen. Hehe

Svar til #25:
Det ved jeg ikke... men det lyder da som en god saftig historie ???

Svar til #30:
Det er ikke mig der var impliceret..... Og jeg ytrer ikke detaljer....
Men jeg vil dog sige... at andre steder risikerer vindueskiggere et lag tærsk....

Svar til #23:
Hej Per - Jeg er helt enig med dig i at den nuværende § 44 om radiomyndighedens adgang til en privat boleg, er en væsentlig ændring fra de tidligere regler.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, som er sålydende:

Til § 44
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 40. Bestemmelsen regulerer IT- og Telestyrelsens adgang til offentlige og private ejendomme uden forudgående retskendelse.
Den foreslåede bestemmelse er i forhold til bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 40 begrænset til kun at omfatte forstyrrelser af nød- og sikkerhedstjenester samt elektriske og elektroniske apparater, hvor forstyrrelsen kan medføre fare for menneskers liv eller helbred.

Lovbemærkninger fra lovforslagets fremsættelse i Folketinget har samme gyldig som loven, og skal følges af en domstol.

Desuden indeholder bemærkningerne i øvrigt kommentarer til lovens bestemmelser om myndighedens prioritering ved klager over forstyrrelser.

Bemærkningerne kan ses i Retsinformation, hvis man henter lovforslaget, som fremsat i Folketinget.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx? id=123179

Svar til #1:
Jeg har i mine unge dage haft besøg af P&T. Jeg boede i en lejlighed, og min typegodkendte (0,5w AM) radio gik i naboens fine Marantz stereoanlæg. Han kunne godt lide klassisk musik og var lidt træt af at høre mig sige "okidoki" i de stille passager. Fair nok, men måske han bare skulle gå 2 meter over trappesatsen og ringe på?
P&T (2 mand med behørig legitimation) ringede på en aften og spurgte om de måtte komme ind, hvilket jeg ikke så nogen grund til at afslå. Min walkie var lovlig, og jeg vidste slet ikke hvad besøget handlede om. Efter en måling af udgangseffekten (som var OK) på et fint lille Bird Wattmeter, og en kontrol af at det var mig der støjede i naboen anlæg, fik jeg udstedt et sendeforbud, med påbud om at afhjælpe forstyrrelserne hvis jeg skulle sende mere.
Der var ingen fod i døren, men en bestemt forespørgsel om at de gerne ville ind.
Havde jeg sagt nej til det, ved jeg ikke hvad deres mulighed havde været.

Svar til #33:
Niels.... Så havde de observeret, hvad du gemte i kommodeskuffen under dine underbukser...

Men nu fik de set din radio og afprøvet, at det var en lovlig radio... så det var jo godtnok......... Men det kunne da være rart om de havde været serviceminded om kommet med forslag til udbedring....

vy 73 de oz1ian, Leif

Svar til #1:
Hej Per

Jeg har hygget mig lidt med at læse det meste af tråden. Dejligt at se, så mange konkrete oplysninger.

Jeg kan blot bidrage med følgende. I cirka 1981 havde en af mine venner den daværende D-licens 100 W på VHF (blandt andet). Han havde anskaffet sig et kommercielt PA trin på cirka 300 W. Det afhentede P & T, men efterfølgende kunne jeg mod kvittering fra min ven på, at jeg havde købt det af ham, afhente PA trinnet hos P & T. Min licens var lidt større.

Det må betyde, at PA trinnet ikke har været konfiskeret - det var stadig min vens ejendom. Jeg mener, at han fik en bøde.

Og jo P & T indskærpede, at jeg selvfølgelig ikke skulle køre tilbage og give ham det. Det gjorde jeg heller ikke, brugte det et par år og vandt en enkelt måneds VHF aktivitetstest med det, men lå for det meste langt nede på listen. Den aften, hvor jeg vandt, var der vist dårlige forhold, så måske var det derfor at den på det tidspunkt nåede højere effekt end normalt gav mig en pæn placering. Det var dengang, hvor makseffekt var 500 W DC input i sidste trin.

Mvh Kjeld

Svar til #34:
Det gjorde de muligvis også. Jeg husker dem absolut ikke som konfronterende, men venlige og forklarende. Jeg var meget nervøs, hvilket jeg vel dybest set ikke havde grund til. De har sikkert sagt noget klogt og hjælpsomt, men jeg har ikke anet hvad de talte om.
Jeg havde på den tid (1979) en ven der boede lige over for den lokale avis. Han havde et rør pa-trin, og historien var at på avisens redaktion, lagde skærmterminalerne sig ned når han fyrede op for radioen. Der blev i følge vennen talt med store ord, da P&T gik ud gennem døren med hans grej under armen.
Han fik det vist ikke tilbage.